Ambulant behandling

Information for borgere der ønsker at komme i individuel behandling (Udgående Team)

Udgående team er en fleksibel og individuelt tilrettelagt behandlingsindsats for dig, der ønsker noget andet end døgn- og dagbehandling. I Udgående Team laver vi sammen en plan, hvor vi sammensætter indhold og mål. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige, hvorfor behandlingsindsatsen tilpasses den du er. Vi tager udgangspunkt i hele din livssituation for at finde de elementer, der kan give den ønskede forandring. Vores møder kan være på Plan A, hjemme hos dig, i dit lokalområde eller et helt andet sted.

Vi mødes som det passer bedst ind i din øvrige tilværelse, og vi kan derfor også ses i ydertimerne. Du har også mulighed for at benytte telefon og SMS udenfor almindelig arbejdstid. I Udgående Team fokuserer vi på individuelle målsætninger, i forhold til rusmidler. Det er derfor ikke et krav at du skal være afholdende, når du begynder hos os. I et samarbejde mellem din misbrugskonsulent, dig og os aftaler vi hvordan din personlige plan skal se ud.

Indsatsen kan eksempelvis indeholde følgende:

  • Terapeutiske samtaler
  • Coaching samtaler
  • Opgaver og personlige udfordringer
  • Socialfaglig bistand, herunder fx ledsagelse til Jobcenter
  • Psykiatrisk bistand
  • Pårørende samtaler
  • Brobygning til sociale netværk arbejde.

Information for samarbejdspartnere om individuel behandling (Udgående Team)

Udgående Team er et individuelt behandlingstilbud til borgeren som ønsker en livsforandring på grund af et problemgivende forbrug af rusmidler. Typisk er indsatsen rettet til borgere, der enten ikke ønsker eller har mulighed/ behov for dag- eller døgnbehandling. Den individuelle behandling tager afsæt i borgerens ressourcer og barrierer for at nå målsætningen om forbedret funktionalitet og trivsel. Med udgangspunkt i individuelle opgaver og opbygning af væsentlige livsstrategier kan indsatsen kan have et motiverende, stabiliserende eller afholdende sigte. Der kræves ikke afholdenhed ved indskrivningen, ligesom selve afholdenhedsprocessen kan være målet for behandlingen. Der kræves kun afholdenhed fra problemgivende rusmidler.

Der tilbydes socialfaglig og psykiatrisk bistand, herunder brobygning og eventuel ledsagelse til relevante samarbejdspartnere. Endvidere er der mulighed for kontakt pr telefon og sms, samt møder i ydertimer – ligesom kontakten kan afvikles i hjemmemiljøet eller på Plan A.

facebook square iconFølg Plan A på Facebook  LinkedIn iconLinkedin

PLAN A TERAPI- OG KURSUSCENTER
Vodroffsvej 13
1900 Frederiksberg
TEL 35 55 20 00

PLAN A KASTANIEGÅRDEN
Kastaniegårdsvej 30
4760 Vordingborg
TEL 35 55 20 29

CVR 28994362

EMAIL OG SIKKER MAIL: Se personalesiderne for henholdsvis Frederiksberg og Vordingborg

Fødevarestyrelsen kontrolrapport se her