PLAN A – ER ET LIV UDEN MISBRUG

Alkoholbehandling København

Se hvordan alkoholbehandling i København foregår hos Plan A, og hvordan du får hjælp til at drikke mindre eller helt stoppe med at drikke alkohol.

Hvordan foregår alkoholbehandling i København?

Måske du gerne vil vide, hvordan Plan A’s alkoholbehandling i København foregår?

Ved den første kontakt vil du møde en alkoholbehandler, som tilrettelægger et forløb sammen med dig. Uanset om dit mål er totalt ophør eller at du i første omgang ønsker at reducere dit forbrug, kan vi hjælpe dig.

Vi hjælper dig i alkoholbehandling – anonymt, gratis og uden henvisning.

Behandling med hjælp og støtte

star iconstar iconstar iconstar iconstar icon

”Den bedste gave jeg har givet mig selv er at gå i alkoholbehandling. Jeg er dybt taknemmelig for alt det jeg har fået tilbage i mit liv.”

Alkoholbehandling København

Det er hvad vores tidligere deltagere i alkoholbehandlingen fortæller. Om deres taknemmelighed for en ny start, alt det gode de har fået tilbage i livet og hvor meget bedre de har det hver dag. Måske det kan inspirere dig til at starte i alkoholbehandling i København?

Behandlingen starter med en forsamtale

Her taler vi om omfanget af og problematikker omkring dit alkoholmisbrug, og lægger i fællesskab en plan for dit behandlingsforløb, der typisk strækker sig over 6-8 uger. Her har du også mulighed for at så svar på dine spørgsmål, inden du tager endelig stilling til behandlingen.

Forsamtalen foregår på Plan A på Frederiksberg og er – ligesom behandlingen – gratis, anonym, uforpligtende og fortrolig.

Til samtalen anbefaler vi, at du tager en pårørende med. Vores erfaring siger, at man får de bedste behandlingsresultater, hvis de pårørende forstår, hvad man går igennem, når man skal ud af et alkoholmisbrug.

Pårørende til en alkoholiker får gode råd og støtte
Alkoholbehandling København klienter støtter hinanden i samtalen

Vælg selv din type alkoholbehandling i København

På Plan A benytter vi et gennemarbejdet og velafprøvet behandlingsprogram til alkoholbehandlingen, der er anonym og gratis ifølge Sundhedslovens §141. Selvom den er gratis for dig, bliver du fortsat behandlet af samme veluddannede behandlere. Det skyldes blot at staten betaler for din behandling.

Sundhedslovens slår desuden fast at du frit kan vælge, hvor du vil i ambulant alkoholbehandling. Valget er dit. Det vigtigste er, at du vælger en behandler, som du har tillid til.

Alkoholbehandlingen på Plan A udformes individuelt, men tager typisk afsæt i et af følgende programmer:

Individuel alkoholbehandling

I individuel behandling mødes du med din faste behandler flere gange om ugen. Hver samtale varer ca. 50 minutter.

Her taler vi ikke kun om alkohol, men ser på hele din livssituation (opvækst, privatliv, arbejdsliv mm), hvad der udløser din drikketrang og hvordan du ændrer på det.

Du vil blive tilknyttet en fast behandler, blive fulgt tæt, få viden og redskaber til, hvordan du kan tage hånd om dit problem, fremfor at lade alkoholen styre dit liv.

Denne behandlingsmetode kræver ikke nødvendigvis ædruelighed, og kan derfor både være god for dig, der ønsker at stoppe helt med at drikke, og dig der ønsker at reducere dit alkoholforbrug og drikke mindre.

Gruppebaseret alkoholbehandling

I gruppebehandlingen har du 1-2 individuelle samtaler om ugen, og mødes derudover én dag om ugen (efter arbejdstid) i en gruppe med andre i samme situation. Her vil jeres uddannede terapeut lede en blanding af:

  • Foredrag og undervisning, hvor du lærer om mekanismerne bag afhængighed, fx hvordan drikketrang opstår og hvordan afhængighed kan påvirke den måde du tænker, føler og handler på.
  • Gruppesamtaler og gruppediskussioner, hvor I fx sammen diskuterer hvad man gør, når man er sammen med andre, der drikker, eller hvordan man bedst genopretter den brudte tillid i familien.
  • Individuelle opgaver, som fx at identificere dine højrisikosituationer, og udarbejde en personlig plan for, hvordan du undgår tilbagefald.

Selvom det kan opleves som grænseoverskridende er der ofte rigtig god hjælp og støtte i at mødes med andre i samme situation.
Denne behandlingsmetode kræver ædruelighed igennem hele forløbet.

Gratis alkoholbehandling i København

Den gratis alkoholbehandling hos Plan A i København foregår i et trygt og fortroligt rum med tavshedspligt, diskretion og etik. Dine informationer gives ikke videre til myndigheder eller andre instanser – med mindre du ønsker det.

Anonym – Gratis – Fortrolig – Uforpligtende

Alkoholbehandling i København

Alkoholbehandling døgnbehandling

Når alkoholbehandlingen skal være mere intensiv

Er dit behandlingsbehov mere krævende, kan Plan A også hjælpe dig – med mere intensiv dagbehandling eller med døgnbehandling inkl. afrusning på Kastaniegården ved Vordingborg.

Her er behandlingen ikke længere gratis, men skal finansieres via kommunal visitation, sundhedsforsikring, arbejdsgiverbetalt ordning eller egen betaling.

Dagbehandlingen

Dagbehandling er ambulant, hvilket vil sige at du fortsat bor hjemme, men du er i intensiv behandling hver dag. Dagbehandlingen foregår hver dag fra kl. 8.30 – kl. 14.00 på Vodroffsvej på Frederiksberg og varer typisk i 3 måneder.

Her vil behandlingen de fleste dage bestå af forskellige oplæg, der munder ud i en opgave, og giver anledning til refleksion og diskussion i gruppen.

For at deltage i dagbehandling skal du være afholdende fra alle rusmidler inklusiv alkohol.

Døgnbehandlingen

Har du brug for afrusning i trygge og støttende omgivelser, eller brug for at komme væk fra dit vante miljø i helt alkoholfri rammer, kan døgnbehandling være den rette løsning for dig.

Mange af dem der ankommer til Kastaniegården Vordingborg har selv forsøgt at stoppe deres misbrug. Men de har ikke kunnet klare det alene, og søger derfor behandling. Måske du har det på samme måde?

Kastaniegården ligger i naturskønne omgivelser ved Vordingborg, tæt på skov og strand, der bidrager til din behandling.

Du er i professionelle hænder fra start til slut

Plan A er godkendt alkoholbehandlingssted. Her varetages din behandling af alkoholbehandlere og -terapeuter med sundheds-, socialfaglig og psykoterapeutisk baggrund, lang erfaring med effektiv og veldokumenteret behandling, og evidensbaserede behandlingsmetoder.

Én dag ad gangen

I Plan A’s alkoholbehandling i København arbejder vi ud fra: én dag ad gangen. For det er én dag ad gangen, du ændrer din fremtid og bringer dig tættere på at få:

  • Håbet tilbage
  • Glæden tilbage
  • Relationerne tilbage
  • Ærligheden tilbage.

Kom i gang med din alkoholbehandling nu. Tag det første skridt allerede i dag.

Plan A er din ekspert i  alkoholbehandling i København

Siden 2005 har Plan A arbejdet med misbrugs- og alkoholbehandlinger. Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, hvor grundelementerne er respekt, ligeværdighed, rummelighed, inddragelse, fleksibilitet og omsorg.

Din alkohol behandling tilpasses dig og dine individuelle mål, ønsker, ressourcer og livssituation. Metode og tilgang tilrettelægges, så din trivsel og udvikling understøttes.

For det er helt centralt for os, at du føler sig mødt og hørt som menneske.

Alkoholbehandling København
Alkoholrådgivning til pårørende

Hjælp til pårørende

Alkoholmisbrug påvirker alle de nærmeste i familien, vennekredsen og på arbejdspladsen.

Og det kan være hårdt, bekymrende, frustrerende og ensomt at være pårørende til en alkoholmisbruger.

Derfor kan du som pårørende få hjælp på Plan A i form af støtte og samtaler om, hvordan du som pårørende bedst muligt hjælper alkoholmisbrugeren.

For du er ikke alene.

Plan A er dit misbrugscenter i København

De fleste af Plan A’s tilbud, som misbrugscenter i København for alkoholbehandling og stofmisbrug, ligger på Frederiksberg. Den anonyme alkoholbehandling foregår lige ved Frederiksberg Rådhus, og misbrugsbehandlingen på Vodroffsvej ved Søerne. Derudover har Plan A et misbrugscenter døgnbehandling, Kastaniegården, ved Vordingborg.

 

Center for alkoholbehandling og stofmisbrug på Frederiksberg