PLAN A – ER ET LIV UDEN MISBRUG
Alkoholskader – fysisk og psykisk
Hvad er de typiske tegn på alkoholskader og konsekvenserne ved et stort alkoholforbrug?
Læs her, hvorfor alkoholisme er en alvorlig og behandlingskrævende sygdom.
Alkoholskader – hvordan alkohol påvirker kroppen og hjernen
Alkohol er en af de mest udbredte rusmidler i Danmark, men mange undervurderer, hvor store konsekvenser det kan have for kroppen og helbredet. Drikker du ofte eller i store mængder, kan det medføre alvorlige alkoholskader – både fysisk og psykisk.
Men hvordan påvirker alkohol egentlig kroppen? Hvilke sygdomme og skader kan det medføre, hvis dit forbrug af alkohol tager overhånd? Det kan du læse mere om her.
For på Plan A hjælper vi mennesker, der er bekymrede over deres alkoholforbrug, og vi ved herfra, hvor vigtigt det er at forstå, hvordan alkohol egentlig påvirker kroppen.


Hvordan påvirker alkohol kroppen?
Alkohol er et rusmiddel, der optages hurtigt i blodet og transporteres rundt til kroppens organer. Undervejs påvirker det centralnervesystemet på en måde, så man oplever glæde, mindre stress og angst, og mere mod og selskabelighed.
Men samtidig virker alkohol også som et giftstof. Især leveren og hjernen bliver belastet, og over tid kan det føre til varige alkoholskader i kroppen.
Måske mærker du det allerede som træthed, uro, hukommelsesproblemer eller ondt i maven. Måske oplever du endnu ingen symptomer – men skaderne kan være i gang alligevel.
Rækken af fysiske lidelser, der hænger sammen med et overforbrug af alkohol, er meget lang, så vent ikke med at søge hjælp til symptomerne viser sig.
Typiske alkoholskader på kroppen
Det er videnskabeligt bevist, at alkoholisme er en sygdom, der forårsager fysiske og psykiske lidelser hos den, der drikker for meget.
Det kan være alkoholskader på kroppen som:
- Nerveskader – prikken, stikken og nedsat følesans i hænder og fødder
- Leverskader – fedtlever, leverbetændelse og i værste fald skrumpelever
- Hjerteproblemer – forhøjet blodtryk og øget risiko for hjertesygdom
- Fordøjelsesbesvær – mavesmerter, kvalme og appetitløshed
- Kræftsygdomme – brystkræft, hoved-halskræft og kræft i mave-tarmkanalen.
Ifølge Sundhedsstyrelsen findes der faktisk mere end 200 forskellige alkoholrelaterede sygdomme.


Lever symptomer og alkohol
Leveren er kroppens vigtigste afgiftningsorgan og derfor særligt udsat ved alkoholforbrug.
Jo mere alkohol, du drikker, jo længere tid tager det for leveren at nedbryde alkoholen.
Alkoholikere kan over tid udvikle fedtlever, hvor der sker en ophobning af fedt i levercellerne. Fedtet kan med tiden omdannes til arvæg og den tilstand, der kaldes skrumpelever.
Symptomer på leverskader kan være:
- Træthed og svaghed
- Gulsot (gulfarvning af hud og øjne)
- Hævet mave og ben (væskeophobning)
- Kløe og mørk urin
Hvis du oplever nogle af disse lever symptomer pga. alkohol, er det vigtigt at søge hjælp med det samme.
Anonym – Gratis – Fortrolig – Uforpligtende
Alkohol rådgivning
Alkohol og sygdom – følgesygdomme ved alkoholisme
Mange sygdomme er forbundet med højt alkoholforbrug. De mest almindelige følgesygdomme ved alkoholisme inkluderer:
- Leversygdomme (se Sundhed.dk)
- Kræft i mundhule, spiserør og lever (Se Kræftens Bekæmpelse)
- Diabetes og forstyrrelser i stofskiftet
- Hjerte-kar-sygdomme (Se Hjerteforeningen)
- Pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen).
Alkohol påvirker også immunforsvaret, hvilket gør kroppen mere modtagelig for infektioner og sygdomme.
Alkohol og hjernen
Alkoholskader på hjernen kan være svære at opdage, men de kan påvirke din hukommelse, koncentration, humør og personlighed.
Alkohol påvirker hjernen ved at føre til mindre kommunikation mellem hjernens nerveceller. Det bremser med andre ord hjerneaktiviteten og dermed også centralnervesystemet, der sender impulser rundt til resten af kroppen. På den måde påvirkes kroppen, vores adfærd og vores bevægelser, balance og sanser også, når vi drikker alkohol.
Langvarigt og stort alkoholforbrug øger risikoen for depression, angst og demens. I svære tilfælde kan alkohol medføre varige hjerneskader og kognitiv svækkelse.
Sådan påvirker alkohol hjernen
Alkohol får hjernen til at producere dopamin. Dopamin er vigtig i hjernens belønningssystem. Der et af hjernens lykkestoffer. Når hjernen udskiller dopamin, får du en følelse af velbehag, glæde, lykke og mindre stress. Det er bl.a. derfor, at du ofte oplever at blive glad og afslappet, når du drikker alkohol.
Men det er ikke godt, at hjernen belønner dig med dopamin, når du drikker alkohol. For du kan blive afhængig af lykkefølelsen. Drikker man meget alkohol i længere perioder, vil hjernen vænne sig til disse dopamin-”boosts”, og det kan udvikle sig til afhængighed af alkohol.
Hvornår bør du reagere?
Du behøver ikke at vente med at gå i behandling, til du er alvorligt syg af alkoholskader. På Plan A kan du få gratis og anonym alkoholbehandling – uden henvisning. Jo tidligere du får hjælp, jo større er chancerne for at undgå varige alkoholskader.
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale. Vi er her for at hjælpe dig.

Alkohol skader også andre end dig selv
For mange kan alkohol i små mængder være en del af hverdagen, mens det for andre bliver en kilde til konflikter, sorg, svigt og ødelagte relationer.
Når alkoholen fylder for meget, rammer det ikke kun den, der drikker, men også deres partner, børn og familie.
Her er nogle typiske tegn på at dit alkoholforbrug har udviklet sig til et alkoholproblem:
- Diskussioner om alkohol
- Følelsesmæssig afstand mellem dig og din partner, børn, familie
- Trækker dig fra samvær
- Glemmer aftaler
- Økonomiske problemer som følge af dit alkoholforbrug
- Hemmeligholdelse og undskyldninger omkring dit alkoholforbrug
Hvis du genkender nogle af disse mønstre, er det vigtigt at tage situationen alvorligt og søge hjælp.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er alkohol farligt?
Alkohol er farligt, fordi det påvirker hele kroppen og kan forårsage skader på organer, hjerne og nerver. Langvarigt brug øger risikoen for alvorlige sygdomme og afhængighed.
Hvad sker der med kroppen, når man drikker alkohol?
Kroppen skal nedbryde alkoholen, hvilket belaster leveren, hjernen og andre organer. Det kan give kortvarige symptomer som kvalme og træthed, og på sigt alvorlige skader.
Hvad gør alkohol ved kroppen?
Alkohol kan give leverskader, nerveskader, svækket immunforsvar og psykiske problemer. Jo mere og oftere du drikker, jo større er risikoen for alkoholrelaterede sygdomme.
Hvordan påvirker alkohol hjernen?
Alkohol påvirker hjernens kemi og funktion. Det kan give problemer med hukommelse, koncentration og humør. Langvarigt alkoholmisbrug kan medføre permanente hjerneskader.